fredag den 29. juni 2012

Spise ude.

Når man skal til familie fødselsdag eller bare ud og spise kan det godt virke uoverskueligt og derved bare falder i med begge ben, derfor har jeg fundet denne guide af Guruen Charlotte Hartvig:

1. Sund mad på restaurant Er du inviteret til middag på en restaurant, har Charlotte Hartvig flere bud på, hvordan du sparer på kalorierne:
Man kan med fordel vælge at spise et stykke magert kød som engelsk bøf, okse-, kalve- og svinemørbrad eller kyllingeschnitzel på 150 gram. Det indeholder nemlig kun omkring 200 kalorier.
Dertil kan man bestille grøntsager og kartofler (bagte eller kogte – ikke pommes frites). En almindelig portion indeholder op til omkring 300 kalorier, hvilket er helt fint, når man vil holde den slanke linje.
Har man svært ved at undvære sovsen, kan man bede om at få den serveret i en separat skål. På den måde bliver al maden ikke søbet ind i usund sovs, og man kan spare på kalorierne.

2. Middage hos venner
Skal man spise hjemme ved venner og bekendte, virker det både pinligt og ubehøvlet at medbringe sin egen boks med salat i stedet for at spise den mad, man får serveret.
Diætist Charlotte Hartvig mener, at projektet er næsten umuligt, hvis man ikke vil virke som en lyseslukker.
Derfor opfordrer hun til, at man spiser den serverede mad i moderate mængder og i stedet går på skrump dagen efter.
Til det formål har hun designet en 'reparationsmenu' med meget få kalorier i, som man kan spise dagen efter middagsbesøget for at ”udbedre skaderne.”

3. Reparationsmenu til ”dagen derpå”
Det er ikke meningen, at man skal bruge kuren flere dage eller uger i træk. Den har kun det ene formål at ”slette” resultatet af en aften, hvor man har indtaget for mange kalorier, ifølge Charlotte Hartvig.

Morgenmad:

  • 3 dl fromage frais smagt til med flydende sødemiddel og limesaft
  • Herover drysses ristede hørfrø ad libitum
Frokost:

  • 200 g salatgrøntsager
  • 200 g tun eller rejer
  • Limesaft eller balsamico
Aftensmad:

  • 300 g stegt kalkun- eller skinkeschnitzel (tages hurtigt væk fra den fedtede pande efter stegning)
  • Hertil kogte grøntsager ad libitum
Mellemmåltider

  • (Kan fordeles gennem dagen, som man ønsker)
  • 3 Minimumkiks med mager friskost fx fra Cheasy eller Kirk
  • 1-2 æsker sukkerfri Gajol eller Läkerol
Jeg syntes personligt, at det giver et rigtig godt prej om hvordan man forholder sig til at spise ude, uden at skulle miste fokus på hvad man prøver at opnå.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar